Farseret porre & kikærtesalat

En klassisk dansk ret akkompagneret af et moderne tvist

Antal personer: 4

Ingredienser

  • PORRE
  • 4 porrer
  • FARSEN
  • 1 løg
  • 500 g hakket svinekød
  • 1 æg
  • 1 grydeske mel
  • 4 dl mælk
  • Salt
  • Peber
  • PANERING
  • 2 æg
  • 1 grydeske mel
  • 3 dl rasp
  • KIKÆRTESALAT
  • 2 ds kikærter
  • 3 peberfrugter
  • 8 tomater
  • 1⁄2 glas oliven uden sten
  • 1 citron
  • 1 bdt koriander
  • 1 bdt persille
  • 1 bdt purløg
  • Olivenolie
  • BRUNET SMØR OG SOYA
  • 4 fed hvidløg
  • 1 stk ingefær
  • 50 g hasselnødder
  • 1 stængel citrongræs
  • 125 g smør
  • 1⁄2 dl soya

Fremgangsmåde

Porre

I en gryde bringes 1⁄2 liter vand med salt i kog. Skær porrerne i størrelser af 8 cm og skyl dem grundigt. Læg dem i det kog- ende vand i ca. 6 minutter, hvorefter porrerne tages op og lægges til tørre på et viskestykke. Lad dem køle af, imens du rører farsen.

Farsen

Hak løget fint og put det i en skål. Kom det hakkede svinekød i skålen og rør kødet sejt med 1 spsk salt og 1 tsk sort peber. Tilsæt nu resten af ingredienserne til farsen, dog ikke mælk, og rør det sammen. Herefter røres mælken i lidt ad gangen, indtil du har en lind fars.

Farseret porre

På et stykke køkkenfilm smøres 2 spsk fars ud i et kvadrat på 8×8 cm. Læg nu ét stykke porre midt på farsen og fold så farsen stramt rundt om porren ved hjælp af filmen. Gentag processen med resten af porrerne.

Slå æggene ud i en dyb tallerken og pisk dem grundigt sammen med en gaffel. Fjern forsigtigt filmen fra porrerne og panér dem i først mel, herefter æg og til slut rasp.

Kikærtesalat

Tænd ovnen på 250 grader med grillen tændt. Grill herefter de hele peberfrugter. Når de er helt sorte, tages de ud af ovnen, pakkes ind i stanniol og stilles til side.
Hæld kikærterne op i en sigte og skyl dem godt. Steg dem på en varm pande i 1-2 minutter i olivenolie, smag dem til med lidt salt og peber samt revet citronskal.

Herefter skæres et overfladisk kryds i toppen af tomaterne. Blanchér dem et halvt minut i kogende vand og læg dem derefter hurtigt i koldt vand. Pil nu skrællen af tomaterne, halvér dem og fjern kernerne. Hak dem herefter i små tern og læg dem i en skål.

Pak peberfrugterne ud af stanniol og skyl dem kort i koldt vand. Fjern den sorte skal og hak resten af peberfrugtkødet i små tern. Put dem nu i samme skål som tomaterne.
Hak oliven og krydderurter og vend det sammen med kikærter, tomat og peberfrugter. Smag salaten til med citronsaft, salt og peber.

Brunet smør og soya

Hak hvidløg, hasselnødder, citrongræs og ingefær i fine tern og stil det til side i en skål.

Varm smøret i en gryde på mellemhøj varme. Når smørret er lysebrunt og dufter af brunet valle tilsættes blandingen fra skålen. Vend det hele sammen og smag saucen til med soya.

Anretning

Varm en pande med smør op og steg de panerede porrer sprøde hele vejen rundt. Det er vigtigt, at farsen bliver gennemstegt. Dryp dem af på fedtsugende papir.
Anret kikærtesalaten på en tallerken og hæld lidt af den brunede smør og soyasauce over. Placer porren oven på salaten.