Naturen omkring hotellet

Husk at gå en tur i vores grønne område, når du er gæst her hos på Fjelsted Skov. Uanset om du er her til konference, overnatter, er gæst til en fest eller bare er her for at spise.

Vi har 10 hektar jord med skov, marker, får og grise og et rigtig godt net af stier
Morten holder meget af stien op til 1. mark. Fra højen ved det fredede bøgetræ ’Grevens Bøg’ er der en flot udsigt. På den ene side ned over hotellet, og på den anden side ud over marker, mose og Fjelsted.

 

Du kan også gå rundt om søen

Her er velnærede guldfisk, og vores gråænder har deres rede (forstyr dem ikke 🙂 ). Af og til får vi besøg af en sulten fiskehejre. Den hyggelige sti gennem skoven er Simons favorit! – Men ved du hvad; prøv at se på kortet, så kan du selv vælge din tur. Hvis vi skal give dig endnu et tip, så er der sandsynligvis søde forårslam hos fårene omkring april.

Link til interaktivt kort over Fjelsted Skov