Et unikt natteliv i Fjelsted!
Med kun 300 indbyggere i Fjelsted By er nattelivet desværre begrænset. Til gengæld tilbyder Fjelsted Skov byens bedste og eneste lounge, som rammen for en unik aften for jeres arrangement. Efter dagens program kan I reservere Vinoteket i kælderen under Hønsehuset. Vinoteket er en hyggelig lounge med samtalebar, en stort vinsortiment, bløde møbler og afslappet stemning.
Vine fra 16 forskellige lande
Vinoteket reserveres kun til ét arrangement per dag, så I kan nyde aftenen jeres helt eget selskab. Fordyb jer i vinens verden og hold jeres egen vinsmagning. På vinreolen i Vinoteket har vi udvalgt spændende vine fra 16 forskellige lande. Vinene er alle valgt med omhu, således at de er gode repræsentanter for den karakteristik som normalt kendetegner landet eller området. For at gøre det nemt for jer, har alle vine i samme størrelse ens priser – nemt! Se billeder af Vinoteket via linket herunder.
Quizaften, Ginsmagning eller Vinsmagning?
Med vores samarbejdspartnere tilbyder vi ginsmagning eller vinsmagning. Dette kan både foregå om eftermiddagen efter dagens program eller efter middagen om aftenen. Har I bare lyst til en afslappet quiz-aften er vi naturligvis behjælpelige med at starte Kahoot på det store 65″ fladskærms-tv i Vinoteket.