Værelser og overnatning
Hvor mange personer har i plads til i ét værelse? Hvilke værelsestyper?
Vi har enkeltværelser til én person, dobbeltværelser og familieværelser med plads op til 4 personer.
Hvor mange værelser har I?
Vi har 70 dobbeltværelser – plus 31 nye værelser fra 1/5 2026.
Er morgenmad inkl. i jeres værelsespris?
Morgenmaden er altid inkluderet i værelsesprisen.
Morgenmad serveres fra kl. 6-10 i hverdage og kl. 7-10 i weekenderne.
Kan vi låne en babyseng/weekendseng?
Det vil være muligt at låne en babyseng/weekendseng under opholdet.
Kontakt venligst receptionen for bestilling af dette.
Er dyr velkomne?
Det er tilladt at medbringe hund på udvalgte værelser. Hvis man ønsker at medbringe en hund, skal man kontakte receptionen på forhånd.
Prisen for hund på værelset er kr. 225,- pr. overnatning.
Er der gratis Wi-Fi på værelserne?
Hotellet tilbyder gratis Wi-Fi overalt.
Kan jeg få ekstra håndklæder, puder eller sengelinned?
Der vil være ekstra håndklæder, puder og sengelinned i skabene ude på værelsesgangene.
Her er man velkommen til at tage fra. Skulle der mangle andet, er du altid velkommen til at henvende dig i receptionen.
Tilbyder I træningsfaciliteter?
Vores skønne placering i naturen indbyder til dejlige gå- og løbeture på opmålte ruter, og vores udendørsarealer kan benyttes til fysisk udfoldelse i bred forstand.
Desuden har du under dit ophold adgang til gratis fitness, styrke & cardio i EIK Motion på Halvej 5, 5592 Ejby blot 7 minutters kørsel fra hotellet.
Restaurant og café
Er der mulighed for frokost og aftensmad?
Vores café tilbyder frokost fra kl. 11-17:30. Her finder du bl.a. både lune retter, tapas, friske salater, hjemmebagt brød, ostebord og sødt – både som buffet og anretning.
Hotellet tilbyder også en lækker og varierende aftensbuffet fra kl. 17:30-20:30.
Tilbyder I vegetariske, veganske og allergivenlige alternativer?
Vi tager gerne højde for eventuelle allergier. Vi beder om, at I giver besked i god tid inden, så vi har de bedste forudsætninger for at imødekomme jeres ønsker.
Reception og booking
Tid for check ind og check ud?
Det vil være muligt at checke ind på værelset fra kl. 14:30. Man skal være checket ud senest kl. 10:30.
Er det muligt med tidlig check ind og sen check ud?
Det er muligt at tilkøbe tidligere check ind kl. 12:00 eller sen check ud kl. 12:00 – hver for kr. 100,- ekstra.
Hvordan checker vi sent ind, når receptionen er lukket?
Hvis I ankommer efter kl. 21.30, hvor receptionen lukker, bedes i ringe til hotellet inden kl. 20.00 på dagen – så finder vi en løsning.
Hvornår er receptionen åben?
Receptionen er åben fra kl. 7-21.30. Her kan der købes slik, drikkevarer, spiritus og hygiejneprodukter.
Kan jeg afbestille min reservation, og er der gebyr?
Værelset kan afbestilles indtil dagen før uden beregning.
Afbestilles værelset på dagen, forbeholder hotellet sig retten til at opkræve det fulde beløb.
Faciliteter
Tilbyder I parkering? Er det gratis?
Hotellet tilbyder gratis parkering under opholdet.
Tilbyder I ladestandere til elbiler?
På hotellets parkeringsplads vil I både kunne finde Clever og E.ON ladestandere.
Er hotellet kørestolsvenligt?
Værelserne på hotellet ligger i 3 separate værelsesbygninger. Dog ligger et par af værelserne lige ved siden af hovedbygningen og i stueetagen. Derudover har vi 3 værelser, hvor der er toilethåndtag og en badestol. Har du brug for særlige hensyn, bedes du kontakte receptionen, så sørger vi for at finde den bedste løsning.
Tilbyder I træningsfaciliteter?
Vores skønne placering i naturen indbyder til dejlige gå- og løbeture på opmålte ruter, og vores udendørsarealer kan benyttes til fysisk udfoldelse i bred forstand.
Desuden har du under dit ophold adgang til gratis fitness, styrke & cardio i EIK Motion på Halvej 5, 5592 Ejby blot 7 minutters kørsel fra hotellet.
Konference
Hvad er lokalekapaciteten?
Vi har lokaler med kapacitet til 1-175 personer.
Hvilket AV-udstyr er tilgængeligt (projektor, skærme, mikrofoner)?
Vi tilbyder alt nødvendigt AV-udstyr til møderne. Fra projektor, til skærme, mikrofoner, adaptere m.m.
Er der teknisk support under arrangementet?
Det er muligt at få teknisk support under arrangementet. Vores personale i receptionen hjælper gerne med dette.
Er der gratis Wi-Fi i konferenceområderne?
Hotellet tilbyder gratis Wi-Fi overalt.
Kan der arrangeres livestreaming eller hybridmøder?
Det vil være muligt at låne et kamera med indbygget mikrofon til hybridmøder.
Er der mulighed for tilpasning af pakker?
Der kan sagtens ændres/tilpasses i vores konferencepakker. Kontakt receptionen for mere info.
Har I teambuilding eller sociale aktiviteter?
Med over 12 hektar ren natur kan vi tilbyde fantastiske rammer til et væld af udendørsaktiviteter og teambuilding. Derudover har vi en lang række samarbejdspartnere, som vi arbejder sammen med, når behovet er der. Det betyder at vi kan tilbyde alt fra lerdueskydning til et spil Forræder eller måske en ginsmagning? Kontakt receptionen for yderligere informationer.
Kan vi holde møde udenfor?
Vi kan sagtens hjælpe jer med at holde møde i naturen. Vi råder over 12 hektar ren natur og skov, hvor der er masser af plads og muligheder for møder i utraditionelle omgivelser. Kontakt receptionen for at høre mere.
Kan vi holde møde og afslutte med en fest om aftenen?
Det kan I sagtens. Vi sammensætter og tilrettelægger et gennemført program for mødet, efterfulgt af en festlig middag – og måske en efterfest i eget lokale? Kontakt receptionen og hør mere om mulighederne.
Hvis vi holder mange møder hos jer, kan vi så få en fast aftalepris?
Er du og dine kolleger faste gæster i huset, tilbyder vi gerne en fordelagtig samarbejdsaftale på møder, konferencer og overnatninger. Dette vurderes dog på baggrund af jeres firmas antal af bookinger. Kontakt receptionen for mere info.
Har hotellet parkeringsmuligheder for deltagere og gæster?
Hotellet tilbyder over 200 gratis parkeringspladser under opholdet.
Tilbyder I ladestandere til elbiler?
På hotellets parkeringsplads vil i både kunne finde Clever og E.ON ladestandere.
Tilbyder I fakturering?
Efter endt møde vil der blive fremsendt en faktura for arrangementet.
Tilbyder I træningsfaciliteter?
Vores skønne placering i naturen indbyder til dejlige gå- og løbeture på opmålte ruter, og vores udendørsarealer kan benyttes til fysisk udfoldelse i bred forstand.
Desuden har du under dit ophold adgang til gratis fitness, styrke & cardio i EIK Motion på Halvej 5, 5592 Ejby blot 7 minutters kørsel fra hotellet.
Selskaber
Hvad er jeres kapacitet til selskaber?
I vores lokaler har vi plads til både små og store selskaber. Vores største lokale kan rumme op til 140 gæster.
Hvilke typer arrangementer kan afholdes hos jer?
Vi danner gerne rammerne om arrangementer af enhver slags – hvad end det er bryllup, konfirmation, fødselsdag, familiekomsammen eller noget helt femte. Vi glæder os til at sørge for, at I får en fantastisk dag.
Hvor længe må festen vare?
Vores arrangementer/selskaber har forskellige varighed. Dog er det altid muligt at tilkøbe ekstra timer. Kontakt os gerne og hør mere.
Er der mulighed for overnatning til gæsterne?
På Fjelsted Skov er der ikke langt til en god nats søvn, når festen slutter. Vi råder over 70 velindrettede enkelt-, dobbelt- og familieværelser på hotellet.
Må vi selv pynte lokalet?
I er mere end velkomne til at sætte jeres eget præg på lokalet. Vi sørger for dug, servietter, borddækning, blomster og lys. Ønsker I andet pynt, skal I selv sørge for dette.
Kan menuen tilpasses efter ønsker og allergier?
Vores selskabsmenuer er tilpasset efter sæsonen og de lokale råvarer. Dog er I velkomne til at komme med ønsker, hvis I ønsker at udskifte en ret. Allergier tager vi højde for – dette skal vi blot vide senest 2 uger før dagen.
Er der mulighed for bar?
Vi samarbejder med flere forskellige bartendere, som sørger for en gennemført aften med lækre drinks. Ud fra et stort menukort udvælger I selv, hvilke drinks, I kunne tænke jer. Kontakt os venligst for yderligere informationer og kontaktinfo.
Er det muligt at have livemusik eller DJ?
Vi har en dygtig samarbejdspartner, som kan hyres som DJ til netop jeres selskab.
Ønsker I livemusik eller én bestemt kunstner, er I velkomne til selv at booke.
Kan vi holde vielse/reception hos jer?
Hotellet er omringet af flot natur, skov og søer. Af netop denne grund vælger mange af vores brudepar også at blive viet her. I er velkomne til at afholde jeres vielse hos os, midt i naturen, uden beregning. Dog skal I selv sørge for stole, pynt m.m., hvis I ønsker dette under ceremonien.
Der kan bestilles lokaler og forplejning til at afholde en reception før bryllupsfesten.
Kontakt venligst reception for yderligere spørgsmål.
Skal der betales depositum?
Ja. I forbindelse med booking af lokaler til selskabet/arrangementet, vil I modtage en bekræftelse på mail. Mailen indeholder bl.a. instrukser til, hvordan man indbetaler depositum. Senest 14 dage efter bookingen skal der være indbetalt et depositum for arrangementet. Depositummet modregnes i det endelige beløb efter festen.
Er I under 50 personer, ligger depositummet på kr. 5.000,-
Er I over 50 personer, ligger depositummet på kr. 10.000, -
