Valgflæsk tirsdag d. 24. marts – buffet med stegt flæsk ad libitum
Tirsdag d. 24. marts byder vi på valgflæsk i caféen fra kl. 17.30 – 20.30 i anledning af folketingsvalget. Mange ting er på spil den dag, men aftensmaden behøver ikke at være et svært valg. Efter buffeten kan du følge folketingsvalget på storskærm.
Buffet med stegt flæsk og gammeldags æblekage
Denne aften byder buffeten på stegt flæsk ad libitum med kartofler, persillesovs og rødbeder.
Til dessert er der gammeldags æblekage med en god kop kaffe.
Efter middagen er du velkommen til at sætte dig ind i de bløde møbler i loungen og følge valget på storskærm. Loungen er åben frem til kl. 22.00
Reserver bord på info@fjelstedskov.dk, telefon 64 88 16 60, eller her på vores hjemmeside.
Pris for buffet
Voksne – 239 kr.
Børn u/12 år – 119 kr.
Børn u/4 år – 49 kr.
Drikkevarer (foruden kaffe) nydes efter forbrug.
Bemærk at vi ikke tilbyder vores sædvanlige aftenbuffet denne dag.

